Sådan skaffer du reservedele, der ikke findes mere

Annonce – sponsoreret indhold.

Når et hængsel knækker, en lampefatning giver op, eller en knop på et arvet møbel falder af, ender du ofte med at opdage, at reservedele der ikke findes mere er en hverdagsrealitet i mange ældre hjem. Byggemarkedet har noget, der ligner, men ikke passer. Producenten svarer, at serien er udgået. Løsningen er sjældent at købe nyt hele vejen igennem. Du kan måle delen op, få den genskabt i 3D print og få en komponent, der passer til netop dit hul, din skuffe eller dit gevind. Du behøver ikke engang eje en printer for at komme i gang.

Hvorfor ender vi med reservedele der ikke findes mere?

Det er sjældent din skyld, at delen ikke kan skaffes. Der er en række helt almindelige årsager til, at et produkt, der virkede fint i årtier, pludselig mangler en lille, men afgørende del.

Udgåede serier og nedlagte producenter

En producent holder typisk kun reservedele på lager i en begrænset periode efter, at en serie er udgået. Når en model er fjernet fra sortimentet, bliver det dyrt at holde værktøj, forme og lager i live til få kunder. Går producenten konkurs eller opkøbes, forsvinder reservedelslageret ofte med. Det rammer især møbler, lamper og beslag fra mindre mærker og designserier.

Ændrede standarder og mål

Standarder ændrer sig over tid. Gevind, stikprop-løsninger, fatninger, skuffebeslag og dørbeslag har skiftet dimensioner og udformning. En ny del kan være tæt på den gamle, men være få millimeter forskellig i hulafstand, tykkelse eller akselstørrelse, og så passer den ikke. Det er især besværligt i huse fra før 1990’erne, hvor beslag ofte er specialfremstillede til en bestemt dørtype eller vinduesramme.

Importvarer, der stopper

Mange møbler, lamper og små apparater er importeret af en enkelt grossist. Når importøren stopper med at føre varen, findes der ingen dansk kontakt at ringe til, og producenten i udlandet sælger typisk ikke reservedele direkte til private. Samme model kan også have været solgt under flere navne, så du leder efter den forkerte betegnelse.

Hvad du bør prøve, før du griber til 3D print

Der er grund til at tjekke de oplagte veje først, fordi en original del i god stand nogle gange er den bedste løsning:

• Producentens kundeservice: Spørg efter modelnummer og reservedelsnummer, ikke bare produktnavnet. Mærkater sidder ofte på bagsiden, i skuffen eller under bordpladen.
• Brugtmarkedet: Søg på mærke og modelnavn på DBA, Facebook-grupper for restaurering og indretning samt loppemarkeder. Et ødelagt eksemplar af samme model kan være en billig donor.
• Specialiserede forhandlere: Beslagsforhandlere, lampereparatører og møbelsnedkere har ofte skuffer med gamle dele.
• Lokale smede og snedkere: De kan hjælpe med metaldele eller bærende dele, hvor 3D print ikke er det rigtige valg.

Hvis ingen af de veje giver resultat, er det her, at genskabelse af delen begynder at give mening.

Du behøver ikke en printer: sådan fungerer 3D print som reservedel

Mange tror, at 3D print kræver en printer på kontoret, timevis af tilpasning i avancerede programmer og masser af tålmodighed. Det passer ikke, hvis målet blot er at få én bestemt reservedel. Du kan bruge en 3D print-tjeneste som Figro 3D print til at få lavet delen ud fra dine mål eller en simpel skitse. Så slipper du for at investere i udstyr til en opgave, du måske kun har én gang.

Princippet er enkelt. Du leverer så præcis en beskrivelse af delen som muligt: mål, billeder, og gerne en håndtegnet skitse med dimensioner skrevet på. Delen bliver derefter modelleret digitalt og printet lag for lag i plast. Den færdige del kan du prøvemontere og justere, hvis den ikke passer helt første gang.

Hvad 3D print er godt til

Teknologien er særligt velegnet til små og mellemstore plastdele med en form, som ikke findes i handlen:

• knopper, håndtag og rosetter til skabe og skuffer
• afdækninger, dæksler og blændere til lamper og apparater
• clips, holdere og afstandsstykker i møbler
• hjul, ruller og styr til skuffer, skydedøre og persienner
• specialtilpassede adaptere, der får en ny del til at passe i en gammel åbning

Hvad du selv skal bidrage med

Kvaliteten af den færdige del afhænger af informationen, du giver. En tjeneste kan ikke gætte, hvor en skrue skal sidde, eller hvor tæt delen skal slutte til en anden komponent. Jo bedre dokumentation, desto større chance for, at delen passer første gang. Det kommer næste afsnit ind på.

Sådan dokumenterer og måler du den originale del

Dokumentationen er det vigtigste skridt. En fin printer og et godt materiale hjælper ikke, hvis målene er forkerte. Brug tid på det, inden du smider noget ud eller skruer mere fra hinanden.

Start med at redde alle stumper

Gem alle brudstykker, selv hvis de ser ubrugelige ud. Brudflader viser, hvor delen er belastet, og små rester kan afsløre vigtige detaljer som gevind, tykkelser og indvendige ribber. Hvis delen er knækket i flere stykker, kan du ofte limme dem midlertidigt sammen for at tage målene på hele formen.

Tag billeder fra flere vinkler

Fotografér delen forfra, bagfra, fra siden, oppefra og i sin samlede sammenhæng, så det tydeligt fremgår, hvordan den sidder. Læg en lineal eller en mønt ved siden af som målestok. Tag også billeder af stedet, hvor delen skal monteres, fx hullet i skabsdøren eller åbningen i lampeskærmen. Brug naturligt lys og undgå skygger, der skjuler kanter og huller.

Mål med det rigtige værktøj

Et almindeligt målebånd er for upræcist til de fleste små reservedele. Brug en skydelære, som kan måle yder- og indermål samt dybder i tiendedele af en millimeter. Den fås billigt i byggemarkeder og er et af de mest brugbare værktøjer, når du skal tilpasse dele. Mål alt mindst to gange, og skriv målene ned med det samme.

Vær særligt opmærksom på disse mål:

• Hulafstande: Afstanden mellem skruehuller, målt fra centrum til centrum.
• Diametre: Både ydre og indre diameter på rør, aksler, tapper og huller.
• Tykkelser: På plader, flanger og vægge, hvor delen skal passe ind i en rille eller åbning.
• Gevind: Diameter og stigning. En gevindlære eller en kendt skrue kan hjælpe med at afgøre, hvad der er tale om.
• Hjælpemål: Hvor meget luft der er omkring delen, så den ikke sidder for stramt eller klemmer.

Tegn en simpel skitse

Lav en håndtegnet skitse fra to-tre sider af delen, og skriv målene direkte på tegningen. Det behøver ikke være pænt, men det skal være tydeligt, hvad hvert mål dækker. Markér desuden, hvilke flader der skal være plane, hvilke huller der skal bære en skrue, og hvilke dele af formen der er dekorative og derfor ikke kritiske.

Typiske fejl at undgå

• At måle på en slidt eller deformeret del uden at tage højde for, at den oprindeligt var større eller anderledes.
• At glemme symmetri. Er delen spejlvendt i forhold til en tilsvarende på den anden side af møblet, skal du have begge måle.
• At springe skridtet over, hvor du måler den modstykke-del, der skal passe sammen med reservedelen.
• At tro, at målene i en gammel brugsanvisning stadig passer. Små afvigelser er normale.

Fra mål til færdig del: modellering og design

Når du har dine mål, skal de omsættes til en 3D-model, som printeren kan arbejde med. Der er flere veje dertil, og den rigtige afhænger af, hvor kompliceret delen er.

Få andre til at modellere delen

Den nemmeste vej er at sende skitse, billeder og mål til en tjeneste, der modellerer og printer for dig. Ved enkle former som en rund knop med et hul, en klods med to skruehuller eller en plan afdækning er det hurtigt gjort. Beskriv klart, hvad delen skal bruges til, og hvor den skal sidde, så den, der modellerer, kan tage højde for belastning og tolerancer.

Søg efter en eksisterende model

Mange har allerede modelleret almindelige reservedele og delt dem på platforme som Printables og Thingiverse. Søg på mærke, modelnavn eller delens funktion. Selv hvis den præcise del ikke findes, kan en lignende model tilpasses. Tjek altid licensen på modellen, hvis du vil bruge den til andet end privat brug, og kontrollér, at målene stemmer med dine egne, før du printer.

Modeller selv

Til dem, der har lyst til at lære det selv, findes der gratis og begyndervenlige programmer til 3D-modellering. Du kan tegne en del ud fra målene i en enkel skitse og trække den op til 3D. Det tager tid at lære, men for en simpel reservedel er det ofte overkommeligt. Til organiske former med buede flader er det til gengæld sværere.

Tolerancer og pasform

3D-printede dele passer sjældent perfekt, hvis du bruger de nøjagtige mål fra originalen. Plast udvider sig lidt under print, og små unøjagtigheder opstår. Et hul, der skal have en aksel, bør typisk gøres en anelse større end akslen, mens en tap, der skal ind i et hul, kan gøres en anelse mindre. Hvor meget afhænger af printer og materiale, så vær klar til at justere og printe en testversion, hvis pasformen er kritisk. Print gerne en lille prøvedel af den vigtigste detalje først, i stedet for hele delen.

Overvej at forbedre originalen

En ny model giver mulighed for at rette på svagheder. Knækkede delen, fordi væggen var for tynd, kan den nye gøres kraftigere. Ribber, afrundede hjørner og tykkere skruebosser kan gøre en ny del stærkere, end den oprindelige var.

Materialevalg: indendørs, udendørs og slidstærkt

Materialet afgør, hvor længe den nye del holder. Der findes mange typer, men for private reservedele er det få, der er relevante.

PLA: til indendørs brug og dekorative dele

PLA er den mest udbredte filamenttype, nem at printe og velegnet til dele, der ikke udsættes for varme, sollys eller store belastninger. Den er god til afdækninger, knopper, prototyper og pasformstest. Ulempen er, at PLA blødgøres ved forholdsvis lave temperaturer, så den passer dårligt tæt på varmekilder, i en bil i solen eller ved en lampe, der bliver varm. Den er også mere skør end andre materialer og kan knække ved stød.

PETG: et godt kompromis

PETG tåler fugt og lidt højere temperaturer end PLA og er mere sejt og slagfast. Det gør materialet til et godt valg til dele i køkken, badeværelse, kælder og skur, og til beslag, der udsættes for let belastning. Det er ofte et godt førstevalg, hvis du er i tvivl.

ASA og ABS: til udendørs og varme

Til dele i direkte sol og vejr er ASA et oplagt valg, fordi det er udviklet til at tåle UV-lys bedre end PLA og PETG. ABS tåler også varme, men kan blive skørt af sollys over tid. Begge materialer er sværere at printe, kræver ofte en lukket printer og afgiver dampe under print, så de bør printes med ordentlig udluftning.

Nylon og TPU: slid og fleksibilitet

Skal delen glide mod noget, som et tandhjul, en rulle eller en bøsning, er nylon (PA) kendt for god slidstyrke. Skal den være fleksibel, som en gummiprop, en pakning eller en støddæmper, bruges TPU. Begge kræver mere erfaring og tørt filament for at give et godt resultat, så det er ofte en fordel at lade en professionel stå for dem.

Hurtig oversigt over valg

• Dekorativ del indendørs: PLA
• Køkken, bad, kælder: PETG
• Terrasse, havemøbler, vindueskarm i sol: ASA
• Glidende eller slidende del: nylon
• Blød eller fleksibel del: TPU

Udskrivningens indstillinger betyder også noget. Flere vægge og højere fyldningsgrad giver en stærkere del, og retningen, delen printes i, påvirker, hvor den er svagest. Lagene hænger sammen, men er svagere mod træk på tværs af dem. Fortæl derfor altid, hvordan delen belastes.

Hvad du ikke bør printe: sikkerhed først

3D print er ikke løsningen på alt. Nogle dele har en sikkerhedsfunktion, hvor en fejl kan få alvorlige konsekvenser.

• El-dele: Lampefatninger, stikkontakter, ledningsholdere og alt, der er i kontakt med netspænding eller varme, bør ikke erstattes af hjemmeprintet plast, medmindre det er rent dekorativt og ikke bærer strøm eller varme. Elarbejde skal udføres af en autoriseret elinstallatør. Sikkerhedsstyrelsen har information om, hvad du selv må lave, og hvad der kræver autorisation.
• Gas og tryk: Dele i gas- eller vandinstallationer under tryk bør komme fra godkendte producenter og monteres af en autoriseret fagmand.
• Bærende dele: Trappebeslag, rækværk, loftbeslag og alt, hvor et brud kan give personskade, bør ikke være printet plast.
• Dele til børn: Legetøj og børnemøbler stiller særlige krav til materialer og styrke. Småt afbrudte stykker kan være en kvælningsrisiko.
• Fødevarekontakt: Printede dele har små sprækker mellem lagene, hvor bakterier kan sætte sig fast. Brug dem ikke til dele, der rører mad og drikke, medmindre du er sikker på, at både materiale og udførelse er egnet.

Er du i tvivl, så spørg en fagmand, før du monterer delen. Kan delen ikke printes sikkert, er en brugt original eller en smedet løsning ofte bedre.

Hvornår kan det betale sig at købe en hjemmeprinter?

Hvis du har én ødelagt del, er det næsten altid billigere og nemmere at få den lavet af en tjeneste. En egen printer kan til gengæld give mening i bestemte situationer.

Når en egen printer giver mening

• Du renoverer et ældre hus og forventer at skulle bruge mange forskellige specialdele over tid.
• Du kan lide at tilpasse, justere og printe flere versioner, indtil pasformen er perfekt.
• Du vil også bruge printeren til organisering, hobbyprojekter, modeller eller gaver.
• Du har tid og lyst til at sætte dig ind i modellering og indstillinger.

Når du hellere bør lade være

• Du har kun brug for én eller to dele, og de er enkle.
• Delen kræver materialer som ASA, nylon eller TPU, der er sværere at printe.
• Du har ikke plads til en printer, eller du kan ikke have den kørende i et rum med udluftning.
• Du forventer, at det bare skal virke uden at lære noget om printning.

Hvad en hjemmeprinter kræver ud over selve maskinen

Regn ikke kun med printerens pris. Du skal bruge filament, og det bør opbevares tørt, da fugt forringer printkvaliteten. Filamenttørrere findes til formålet, og nogle printere har tørring indbygget i et filamentsystem. Lukkede printere er en fordel til materialer som ASA og ABS, fordi de holder en stabil temperatur. Dertil kommer tid til opsætning, kalibrering og fejlfinding. Mange begynder med PLA og går derefter videre til PETG, når de har fået styr på det grundlæggende.

Sådan undgår du at vente for længe

En del, der er gået i stykker, bliver ofte liggende i en skuffe i månedsvis, mens du bruger en nødløsning. Men jo længere du venter, desto større er risikoen for, at flere dele slides, at brudstykker forsvinder, eller at den sidste brugbare donor bliver solgt på brugtmarkedet.

En enkel handlingsplan

1. Stop brug af den beskadigede del, hvis den risikerer at beskadige andre dele eller er en sikkerhedsrisiko.
2. Gem alt: Brudstykker, skruer, afstandsstykker og alt, der sad sammen med delen.
3. Fotografér og mål med det samme, mens du stadig kan se, hvordan det sad.
4. Find mærke, model og evt. varenummer, og tjek producenten og brugtmarkedet.
5. Beslut hurtigt: Findes der ikke en original del, så få delen genskabt i 3D print, eller overvej en alternativ løsning.
6. Bestil en ekstra, hvis delen er slidt, og den samme komponent sidder flere steder.

Tænk i forebyggelse

Er du i gang med at renovere, eller har du arvet møbler, hvor du ved, at de samme beslag sidder flere steder, så lav en reservedel, mens du alligevel har mål og skitse klar. Gem filen og målene i en mappe på computeren, så du kan få delen lavet igen om nogle år. Skriv også på bagsiden af møblet eller i en notesbog, hvilken fil der hører til hvilken del. Det sparer dig for at måle forfra, næste gang noget går i stykker.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man få lavet reservedele, der ikke findes mere, uden selv at have en 3D-printer?

Ja. Du kan sende mål, billeder og en simpel skitse til en 3D print-tjeneste, som modellerer og printer delen for dig. Jo mere præcis dokumentation du giver, desto større er chancen for, at delen passer første gang.

Hvor holdbar er en 3D-printet reservedel?

Det afhænger af materialet, designet og belastningen. PLA er fint til dekorative dele indendørs, mens PETG, ASA og nylon holder bedre til fugt, sol og slid. En tykkere og bedre konstrueret del kan holde længere end den oprindelige, men printede dele bør ikke bruges, hvor et brud kan give personskade.

Kan jeg bruge en 3D-printet del i en lampe eller et elektrisk apparat?

Kun til dele, der ikke bærer strøm eller udsættes for varme, fx en dekorativ afdækning, og det kun hvis der ikke er tale om en sikkerhedskritisk funktion. Fatninger, stikkontakter og alt med netspænding bør udskiftes med godkendte komponenter og monteres af en autoriseret elinstallatør. Sikkerhedsstyrelsen har vejledning om, hvad du selv må udføre.

Hvad skal jeg måle, når jeg skal have lavet en reservedel?

Mål hulafstande, diametre, tykkelser, gevind og de mål, der afgør, hvordan delen passer sammen med resten. Brug en skydelære, mål mindst to gange, og tegn en skitse med målene skrevet på. Tilføj billeder fra flere vinkler og gerne selve den ødelagte del, hvis den kan sendes med.

Hvornår giver det mening at købe sin egen 3D-printer?

Det giver mening, hvis du forventer at skulle bruge mange forskellige dele over tid, fx i forbindelse med en større renovering, og du har lyst til at lære modellering og printning. Har du kun brug for en enkelt del, er det oftest nemmere og billigere at bruge en printtjeneste.